| A | | Da det tilagters gik for Nordens Guder, | |
| b | | Da Balder fældet var og Odin sad | |
| A | | Som sløvet Bedstefaer paa Lidskjalfs Puder | |
| b | | Iblandt de blundende Einheriers Rad, | |
| b | 5 | Mens selve Thor laer staa det fyldte Fad, | |
| A | | Og Brage døsig over Harpen luder: | |
| | | |
| c | | Da spaaede Vala: «Snart staar Verden tom». | |
| c | | Nu reiser Wiehe; – nu spaar H. Ø. Blom. | |
| | | |
| A | | Du er den Vala, som profetisk lyner, | |
| b | 10 | Imens for Folket du poetisk spaar, | |
| A | | Du melder metrisk om de sikkre Syner, | |
| b | | Som foran Raaheds-Sildestimen gaar, | |
| b | | Af Svartalfflokken, som ved Grænsen staar, | |
| A | | Du skimter alt et Glimt af Horn og Tryner; | |
| | | |
| Cc | 15 |
Men hvad Du saa, paa Vingehesten flyvende, | ∪-∪-∪-∪-∪-∪∪ |
| Cc | | Staar trykt i Morgenbladet for den 7de. | ∪-∪-∪-∪-∪-∪∪ |
| | | |
| a | | Du ræddes for et Ragnarok, som alt | |
| Bb | | Staar med «barbaries» for Døren truende; | ∪-∪-∪-∪-∪-∪∪ |
| Bb | | Forsaavidt klæber Tankehalen luende | ∪-∪-∪-∪-∪-∪∪ |
| a | 20 | Til Digtkometens Korpus tyndt og skralt, | |
| Bb | | Men, tro mig, alle Muser finder gruende | ∪-∪-∪-∪-∪-∪∪ |
| a | |
Dit Billed-Figenblad for kort og smalt, | |
| | | |
| C | | Hold derfor op, som Skald, vor Kunst at kværke, | |
| C | | Gjør Prosa; – Verset kommer Dig paatværke. | |
| | | |
| a | 25 | Husk, af Din Gjerning kjendes skal Din Tro, | |
| B | | Lad derfor ei paa Glatiis ud Dig narre, | |
| a | | Du tror Dig selv en Smagens Ridder jo, | |
| B | | Og dog Du vil vor gamle Moder «parre» | |
| B | | Med en af Kobbelet for Thesbis Karre, – | |
| a | 30 | Ja, Gud forlade Dig, med Beggeto! | |
| | | |
| C | | Den Kjøtertanke er i Kjernen raadden, | |
| C | | Den Tankekjøter er paa Vers for lodden! | |
| | | |
| A | | Du digter om et Rollefags Doublering, | |
| b | | Mens Folket kræver Krigskvad til sin Kamp, | |
| A | 35 | Du fantaserer over Remplacering, | |
| b | | Dit Øie blænder Thevandsbordets Damp, – | |
| A | | Du har en Hippogrif med god Dressering, | |
| b | | Men leier Læredigtets Vognmandsgamp; | |
| | | |
| C | | Høit foran staar en Borg med Tind og Takke, – | |
| C | 40 | Du vælger Farten baglænds nedad Bakke. | |
| | | |
| A | | De tog engang fra Pyramidens Indre | |
| b | | Et balsameret Lig i Dagen ud, | |
| b | | Det laa saa stolt i sit forstente Skrud, | |
| A | |
Det havde glemt hvor vakkert Sol kan tindre; | |
| A | 45 | Hvad Nyt det saa, det agted tifold mindre | |
| b | | End sjunkne Oldtids bankerotte Gud; | |
| | | |
| C | | «Et bittert Smil» om Mumiens Mund mon spille, | |
| C | | Med Spot mod Tiden – for den ei stod stille. | |
| | | |
| a | | Paa samme Sæt Du aabned denne Dyst; | |
| B | 50 | Med Magt Du Tiden vil i Slummer tvinge, | |
| B | |
Du harmes ved at høre Livet klinge, | |
| a | | Du længes ned igjen i Gruben tyst; | |
| a | | Dog var der engang Sangbund i dit Bryst, | |
| B | | Derinde mangen Tankealf fik Vinge, | |
| | | |
| C | 55 | Fløi ud, blev  Landnamsmand, formerte Ætten, – | |
| C | | Men Du – benægter Ægtefødselsretten! | |
| | | |
| A | | Du seer ei Folkekravets fulde Føie, | |
| b | | Du spotter Frugten af Din egen Sæd, | |
| b | | Mismodig vil Du lægge Bruget ned, | |
| A | 60 | Den Mark, Du engang selv var med at pløie. | |
| A | | Er det ei meer end Ukrudt vi maa døie? | |
| b | | Læs hvor du vil, tag disse Strofer med; – | |
| | | |
| C | | Dansk Ordlag raader jo i hver en Linje, | |
| C | | Dansk Tænkesæt er Hemsko selv paa Vinje. | |
| | | |
| A | 65 | Men nu tilbage til din mørke Spaadom, | |
| b | | At Ragnarok er ventendes bag Jul. | |
| A | | Op alle Mand, mød frem og læg nu Raad om | |
| b | |
Det bedste Surrogat for Kunstens Suul! | |
| b | | Vor egen Barkekost er besk og ul, | |
| A | 70 |
Det hjælper hverken Bønner eller Graad om, – | |
| | | |
| Cc | | Men Verdensborger Kunsten er, veed Læserne, – | ∪-∪-∪-∪-∪-∪∪ |
| Cc | | Saa før en Troup da hjem fra – Japaneserne. | ∪-∪-∪-∪-∪-∪∪ |
| | | |
| a | |
Nei Tingen er at Kongens Kjøbenhavn | |
| B | | Har Eneret paa den Trafik i Landet; | |
| B | 75 | Thi som Madeiras Most, skjønt falsk og blandet, | |
| a | | Blir ædel Vin paa Fad i Skudens Stavn, | |
| a | | Saa kommer hid til os mangt navnløst Navn, | |
| B | | Som flux faar Værd ved Farten over Vandet; | |
| | | |
| C | | Her bænkes Den ved Kunstens Høibordsbrædder, | |
| C | 80 | Som hist kun gjeldte for en sjællandsk Skrædder. | |
| | | |
| a | |
Tal derfor ei med fuldt saa høie Ord, | |
| B | | Om Smørbasun og Syngen-op og Klynken, | |
| B | | Den klæder ilde denne Næsens Rynken; | |
| a | | Ved Hjemmevirket fra Din egen Moer; | |
| B | 85 | Det tør og hænde sig at Skaalens Synken | |
| a | | Blir paa den Side, hvor Du mindst det tror, | |
| | | |
| C | | Hvis jeg tar den af Dig justerte Vægten | |
| C | | Ibrug ombord i gammelstrandske Jægten. | |
| | | |
| a | |
Din Skylden er, ifald jeg her tar Post, | |
| B | 90 | Og passer op dernede hver som snøvler, | |
| B | | Og brænder løs paa hver en udslidt Vrøvler, | |
| a | | Som skjænker Dig din Dry-Madeiramost. | |
| B | | Mon ei Cothurnen blev til gamle Støvler, | |
| a | | Og Smagens Gudeflæsk til Husmandskost | |
| | | |
| C | 95 | Ved analytisk Plukken-op i Kransen | |
| C | | Fra Nummer 2 til Chorets Formand, Hansen? | |
| | | |
| a | | Dog, lad det fare til en anden Gang, | |
| B | | Der findes snart igjen vel Sted og Stunder; | |
| B | | Men følg mig indom Dør til hint Vidunder, | |
| a | 100 | Hvis nære Fald begrædes i din Sang; | |
| a | | Vi vil ei veie nogen Enkelts Rang, | |
| B | |
Men paa dit eget Kvad min Dom jeg grunder. – | |
| | | |
| C | | Den Tid, som kommer, Ragnarok du kalder, | |
| C | | Saa er det altsaa Valhal da som falder. | |
| | | |
| a | 105 | Thi foran Valhals Fald gaar Ragnarok, | |
| B | | Det veed vi Alle fra vor første Lærdom. | |
| a | | Andhrimner har man, det er sikkert nok, | |
| B | | Og Ingen tvivler paa hans Kost er nærsom, | |
| B | | (For Thorsdagsmaver da) om ei saa svær som | |
| a | 110 | Det fordum krævedes af Æsers Kok. | |
| | | |
| C | | Einherjer mangler ei; Kritikken slaar dem, | |
| C | | Men ei ihjel; thi Publikum dog faar dem. | |
| | | |
| A | |
Men hvor er Thor med Hammeren dernede? | |
| b | | Den stærke Thor, som kløver Fjeldets Væg, | |
| A | 115 | Og henter Freja hjem til Nordens Glæde, | |
| b | | Mens Troldet bider ræd i eget Skjæg. | |
| A | | Og hvor er Freyr, som eier Magt at brede | |
| b | | Udover Lid et Skrud af Rogn og Hæg? | |
| | | |
| C | | Og hvor er Ydunsæblet? Find det, Kjære! | |
| C | 120 | Jeg kan kun see en overmoden Pære! | |
| | | |
| A | | Nei, Ydunsæblet mangler, det er Sagen, | |
| b | | Og Balder flytter senest i April, | |
| A | | See derfor lakker det mod Endskabsdagen, | |
| b | | Trods Slag af Køller og trods Skud med Piil; | |
| b | 125 | Tag derfor rolig dit Gevær i Hvil, | |
| A | | Stig op paa Bordet, sy de Faldnes Lagen; | |
| | | |
| C | | Thi det du vide maa, – en Gud som blunder, | |
| C | | Kan aldrig vækkes op – han maa gaa under! | |
| | | |
| A | | Men vær du trøstig, Ragnarok faar Ende; | |
| b | 130 | Da gryr en nyfødt Sol bag Aasens Bryn; | |
| b | |
Det dæmrer alt for Slægtens friske Syn, | |
| A | | Den bedre Morgen er alt grant at kiende, | |
| A | | Da skal du see at Dagens Lys kan brænde, | |
| b | | Skjønt mørske Stammer knak for Nattens Lyn, – | |
| | | |
| C | 135 | Da vil Du see: den høieste blandt Himle | |
| C | | Er ikke Valhal, men det unge Gimle! | |
| | | |
Henr. Ibsen
